Under ét barn pr. pædagog: Hul i loven skævvrider kommunernes normeringer
En række daginstitutioner med specialopgaver og dermed særligt gode normeringer – i nogle tilfælde under ét vuggestuebarn og under to børnehavebørn pr. pædagog – er medregnet i Danmarks Statistiks opgørelser af normeringerne i landets daginstitutioner.
Det viser en gennemgang foretaget af Børn&Unge. Gennemgangen viser også, at særlige stuer med specialopgaver og ekstra gode normeringer får en lang række daginstitutioners overordnede normeringer til at fremstå langt bedre end de er på institutionernes øvrige stuer (se boks).
Det giver risiko for, at mange daginstitutionsbørn ikke får de minimumsnormeringer, loven fra januar 2024 lægger op til.
Ifølge loven skal der nemlig kun være minimumsnormeringer på kommuneniveau. Og de særligt gode normeringer i institutioner og på stuer med specialopgaver medfører, at kommunerne kan have tilsvarende dårligere normeringer i de øvrige daginstitutioner og stuer og stadig leve op til de overordnede normeringskrav.
Super-normeringer stikker ud i flere kommuner
Landsgennemsnittet er ifølge Danmarks Statistik 2,9 vuggestuebørn for hver pædagogiske medarbejder og 5,6 børnehavebørn pr. medarbejder.
Og flere af institutionerne med særligt gode normeringer springer i øjnene, fordi de ligger i kommuner, som ikke har prangende normeringer.
Eksempelvis har Furesø Kommune en gennemsnitlig normering på 3,0 vuggestuebørn pr. medarbejder – altså dårligere end landsgennemsnittet – selvom der i kommunens normeringsgennemsnit indgår en institution med specialopgaver og kun 0,9 vuggestuebørn pr. pædagog.
Flertallet af børn risikerer dårligere normeringer
Dagtilbudsloven kræver pladser med særlig støtte til eksempelvis børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Det er vigtigt, at der er afsat de nødvendige ressourcer til alle børn uanset individuelle behov, mener forretningsudvalgsmedlem i BUPL Johnny Gaardsdal. Men BUPL's udgangspunkt har hele tiden været, at loven om minimumsnormeringer netop er et minimum, som sociale normeringer og særlige specialindsatser bør ligge ud over - ikke indgå i.
”Minimumsnormeringerne opstod ud at et massivt folkekrav fra forældre og pædagoger om bedre normeringer til alle børn. Derfor skal de selvfølgelig også komme alle børn til gode. Når man tæller pædagoger ansat til særlige støtteopgaver med i det store regnestykke, er der en risiko for, at flertallet af kommunens børn og pædagoger får en ringere normering, end de burde have ifølge loven”, siger Johnny Gaardsdal.
BUPL: Sortér særlig støtte fra i normeringsoversigter
For at sikre, at normeringsopgørelser i højere grad kommer til at afspejle den reelle virkelighed i daginstitutionerne, opfordrer BUPL til, at ekstra støtte til børn med særlige behov frasorteres.
”Lige som de statslige sociale normeringer ikke tæller med, når vi opgør normeringerne, siger det sig selv, at pædagoger, som er ansat til at støtte børn med særlige behov, ikke bør indgå i det samlede regnestykke, når kommunen skal opgøre, om den lever op til minimumsnormeringer”, siger han og understreger, at BUPL følger udviklingen nøje.
